Kontakt os

BORG Automotive tilføjer populære turboladere til sortimentet

 

BORG Automotive, den største uafhængige refabrikant af reservedele til biler i Europa, udvider løbende sit sortiment af turboladere: Fra juni til september blev der tilføjet 28 nye varenumre til i alt 1.226 køretøjsapplikationer i Europa. Alene de tre mest populære varenumre fra denne udvidelse giver eftermarkedet et perfekt alternativ til den originale del til 7,7 millioner køretøjer på de europæiske veje.

 

Efter den seneste udvidelse omfatter BORG Automotives turbolader-sortiment nu 821 tilgængelige varenumre. Sortimentets køretøjsdækning, som er tilgængelig på eftermarkedet under mærkerne Elstock, DRI, Lucas og TMI, vokser med 13 procentpoint til i alt 80%. Der er i BORG Automotives sortiment både wastegate- og variabel geometri-turboer, aktiveret både pneumatisk og elektrisk.

Tre populære turboladere med stort eftermarkedspotentiale

Af særlig interesse for distributører og værksteder er tre turboladere som netop er blevet introduceret i sortimentet meget populære, og har et stort markedspotentiale. For eksempel introduceres turboen, som Volkswagen-koncernen har installeret i mange 1,5 TSi-modeller siden 2017. Den passer både til den rene benzinmotor og til mildhybrid-varianten. Den dækker dermed omkring 60 køretøjsapplikationer eller 1,8 millioner biler i Europa - herunder modeller som Audi A1, A3 og Q3, Seat Leon, Skoda Kodiaq og Octavia samt VW Golf, Passat og Tiguan.

 

Også til Volkswagen-koncernens nyere køretøjer med 2-liters diesel har BORG Automotive gjort en turbolader tilgængelig i sit sortiment. Det giver distributører og værksteder et ideelt alternativ til den originale turbolader i omkring 3,3 millioner køretøjer i Europa, da den er brugt i mange af koncernens populære modeller med 2,0-liters dieselmotorer: Mere end 90 køretøjsapplikationer er dækket, fra Audi A3 til Seat Leon, Skoda Octavia og Volkswagen Golf. 

Endelig er også en turbo til 1,2 PSA motoren introduceret: Den finder anvendelse i over 50 køretøjer fra Citroën, DS, Peugeot, Opel og Vauxhall med 1,2 THP/PureTech-motor - herunder Citroën C3 og C4 samt Peugeot 208, 308 og 3008 og Opel Crossland. Disse køretøjer findes der 2,6 millioner af på de europæiske veje.

 

Kvalitet og ydeevne på niveau med OE

For hvert varenummer garanterer vi perfekt pasform og ydeevne, hvilket ikke kun gælder for alle de nye turboladere, men også for hele sortimentet. Distributører og værksteder får kvalitet på niveau med nye originale dele. Det skyldes, at BORG Automotive kun refabrikerer OE-turboladere. Refabrikationsprocessen finder sted på koncernens højt specialiserede spanske fabrik, som er certificeret i henhold til DIN EN ISO 9001:2015-kvalitetsstandarden samt den særligt krævende IAFT 16949-leverandørstandard.

Som en del af en kompleks refabrikationsproces adskiller og inspicerer BORG Automotive hver turbolader. Teamet renser enheden for olie- og sodrester, polerer små ridser på indløbet og reparerer gevind, der ikke består kvalitetskontrollen. Når det er gjort, udskiftes små dele og sliddele med reservedele fra anerkendte Tier 1- og Tier 2-leverandører. Til sidst gennemgår hver turbolader mere end 30 tests i henhold til producentens specifikationer.

Alle nye reservedelsnumre og detaljer om køretøjsapplikationer er allerede dokumenteret i TecDoc og i BORG Automotives elektroniske kataloger. De leveres klar til installation og har to års garanti uden kilometerbegrænsning.