Kasper Thomsen tiltræder som ny CCO hos BORG Automotive Group, en førende virksomhed inden for autobranchen.
Silkeborg, 9. oktober 2023 – Efter mere end 20 års dedikeret og værdifuld indsats, har Ivan Mikkelsen besluttet at træde tilbage som CCO. Han vil dog fortsætte hos BORG Automotive Group i rollen som Executive Vice President frem til 1.3.2024, hvor han vil fokusere på at håndtere større projekter for virksomhedens CEO.
Virksomheden kan med glæde meddele, at Kasper Thomsen pr. dags dato overtager stillingen som Chief Commercial Officer (CCO) efter Ivan Mikkelsen. Kasper Thomsen, der har været ansat hos BORG Automotive Group af to omgange, har stor erfaring inden for forskellige områder af autobranchen, og vil kunne bidrage betydeligt til virksomhedens fortsatte succes og styrkelse af markedspositionen.
Kasper Thomsen har vist enestående evner og dedikation gennem sin tid hos BORG Automotive Group. Med mere end 10 års erfaring hos virksomheden, har han opnået en dyb og bred forståelse for forretningen og eftermarkedet generelt. Hans omfattende viden og erfaring gør ham ideel til stillingen som CCO.
”Vi er glade for at offentliggøre udnævnelsen af Kasper Thomsen som vores nye CCO. Med sin omfattende viden og erfaring vil Kasper bidrage betydeligt til vores fortsatte succes og styrkelse af markedsposition”, udtaler Kim Kruse Andersen, CEO.
Kasper Thomsen ser frem til sin nye rolle og uddyber ”det er med stor ydmyghed, at jeg overtager stillingen efter Ivan, som har været så en markant person i vores virksomhed og ikke mindst i vores dagligdag. Men samtidig med store ambitioner for vores fremtidige udvikling. Derudover ser jeg meget frem til at arbejde sammen med vores fantastiske team, som i stor stil vil bidrage til vores fremtidige vækst og succes. Vores forsatte fokus er, som altid, at levere løsninger af højeste kvalitet til vores kunder.”
BORG Automotive Group er dedikeret til at levere kvalitetsreservedele til både professionelle og private kunder over hele verden. Virksomheden har et omfattende produktsortiment, der dækker et bredt udvalg af bilmærker og modeller. Med fokus på innovation og kundetilfredshed, vil BORG Automotive Group fortsætte med at levere pålidelige løsninger til et dynamisk marked, med en konstant skiftende bilpark. Derudover vil virksomheden øge sit fokus på ESG (Environmental, Social, and Governance) og LCA (Life Cycle Assessment) for at sikre bæredygtighed og miljøvenlighed i sin renovation af produkter.
”Jeg vil gerne takke Ivan Mikkelsen for hans utrolige arbejde som CCO, og ser frem til hans fortsatte bidrag som Executive Vice President de næste 5 måneder”, udtaler Kim Kruse Andersen, CEO. Med Kasper Thomsen som CCO er virksomheden godt positioneret til at bevare sin position som en af autobranchens førende aktører.